Vigtigste dele af direktør i Allerød kommune Jens Saabyes tale til Bredskabsdagen d. 26.maj

Den nedenstående tekst er transskriberet direkte fra en optagelse ved hjælp af den anderkendte danskudviklede tjeneste Good Tape. Efterfølgende er der manuelt rettet få, meningsforstyrrende stavefejl. Men det, der står nedenfor, blev sagt. Præcist som det er skrevet,

Clara Rao:

Jens Saabye …. som vil fortælle lidt mere om kommunens rolle i en krisesituation. Hvem der kan få hjælp, og hvorfor det er vigtigt, at de borgere, der kan klare sig selv, selvfølgelig også gør det.

Jens Saabye:

Jeg tror, jeg holder mig herovre. Jeg er nok den mere nervøst, anlagte type. Først og fremmest er det svært ikke både at blive benovet og begejstret over at se så stort et fremmøde af borgerne i Alllerød.

Jeg skal ærligt indrømme, at da vi sad og planlagde det her i sin tid, så har I slået os med 8-9 gange i forhold til de forventede antal deltagere. Det er simpelthen fantastisk at se. Så tak for at I kom.

Tak for jeres engagement og for jeres interesse i dagens beredskabs-tema. Mit navn er Jens Saabye, og jeg er direktør i Allerød Kommune. Jeg har fået fornøjelsen af at svare på noget af det,

eller måske interessere noget af det, jeg tror en del af jer sidder med, nemlig, hvad gør kommunen, når krisen rammer? Kommer vi ud og hjælper? Og hvilken type hjælp kan I forvente?

Det korte svar er ja, vi kommer og hjælper. Det lidt længere svar er ja, vi kommer og hjælper, men vi hjælper dem, der har behov. Dem, der ikke kan klare sig selv.

Det er der vores prioritet ligger. Det er der vores fokus er. Vi kan ikke nå ud til alle. Det har vi simpelthen ikke ressourceret sådan til. Vi bliver nødt til at prioritere imellem mennesker.

Og vores fokus er dem, der ikke kan klare sig selv. Hvis vi eksempelvis kommer til at opleve en længerevarende strømomrydelse, det kan være problemer med vores vandforsyning, eller det kan være, at vi rammes af ekstremt vand,

så har vi som kommune en opgave med at få hverdagen til at fungere så godt som overhovedet muligt, og vi kommer til at gøre vores bedste. Men vi har også en opgave med, som vores allervigtigste opgave, at det er at tage vare på de af vores medborgere, som ikke kan klare sig selv.

Det kan eksempelvis være vores medborgere på plejecenter, vores medborgere på bosteder eller de af vores medborgere, der får hjemmehjælp. De borgere, der ikke kan klare sig selv, er vores hovedfokus,

og det kommer jeg til at gentage et par gange. Jeg tror allerede, det var tredje gang, jeg sagde det. Det er der, vi hjælper først, og det er der, vi koncentrerer indsatsen. Derfor er det også vigtigt, at man som pårørende ved og føler sig tryg ved, at hvis man har

familiemedlemmer, der får pleje og hjælp i dag, så får de det også i en krise. Det er der, vi kommer først. Det er meget muligt, at den pleje, den hjemmehjælp, vi kan tilbyde i en krisesituation, er lidt anderledes, end den, vi

normalt er i stand til at tilbyde. Men vi fortsætter, og vi skal nok være der. Vi sørger for personalet, og vi sørger for, at ingen af vores mest sårbare borgere bliver efterladt alene.

Det er prioritet nummer ét. Kort sagt, så hjælper vi de borgere, der ikke kan hjælpe sig selv. Dem, der kan hjælpe sig selv, skal hjælpe sig selv. For konsekvensen er, at når vi er nødt til at prioritere vores ressourcer, så er det nemlig helt grundlæggende, at de selvhjulpende,

og dem er vi jo heldigvis absolut flest af, har et ansvar på at forberede os på at kunne klare sig i minimum tre døgn. Og det handler ikke om, at vi som kommuneeksemis skubber ansvaret for os.

Det handler om, at vi sikrer, at hvis dem, der kan klare sig selv, også gør det, så kan vi koncentrere os om dem, som er afhængige af vores hjælp. Derfor er det helt centralt budskab, som jeg håber, I vil tage med jer.

HVis I kun husker én ting fra den her spændende dag, så er det, at dem, der kan klare sig selv, de skal klare sig selv. Det er en forståelse for, at vores samlede beredskab fungerer. Og dermed også, jo bedre I er forberedt hjemme, desto bedre kan vi som kommune hjælpe det, hvor behovet er størst.

Konkret har vi fået et spørgsmål, som en af de her, der i tilvalg er mulige for at stille spørgsmål. Vi fik nogle andre spørgsmål, der handlede om, om vi i forbindelse med et strømnedbrud kommer ud og stiller generator til rådighed i private hjem.

Og det ville selvfølgelig være rart, hvis vi havde returserne til det, men vi er også nødt til at skuffe og sige, at nej, det gør vi ikke. Det gør vi hverken på dag 1, eller dag 2, eller dag 3.

Hvis man er afhængig af medicin, der eksempelvis skal oplevares ved en bestemt temperatur, så har man selv et ansvar for allerede nu, der kan holde medicin med den rette temperatur?

Er der andre muligheder for at sikre, at ens medicin er? Udgangspunktet er altså, at den enkelte borger har ansvar for sit eget liv og har ansvar for at anskaffe det udstyr, man har behov for, for at kunne klare sig i tre dage.

Og så er det jo vældig vildt sådan, at vi i Allerød har nogle meget, meget stærke fællesskaber både gennem foreninger og naboskaber og frivillighed. Og vi ved, at noget af det vigtigste til at håndtere kriser, det er fællesskaber.

Det er, når vi som borgere og mennesker rykker sammen og hjælper hinanden, giver en hånd til naboen. Og ofte er det jo sådan, at det er de naboskaber, det er de lokale fællesskaber, som er de tættest på,

og dem, der hurtigt skal rykke ud og hjælpe. Det her er ikke kommunen, ikke nødvendigvis brandvæsenet, det er naboen, der er tættest på. Så dyrk jeres fællesskab. Tag et med hinanden, tag endnu mere med hinanden.

Sørg for at dele viden om, hvem der måske kan hjælpe med at få opladt. Måske en nabo lidt længere ned ad vejen har den mulighed. Måske der er andre ressourcer i jeres lokalsamfund, I kan dele.

Sæt dem i spil. Gør fællesskaberne stærke. Og hjælp også hinanden under krisen.,