Ejeren skriver således på Facebook via Allerød Online:

Social Grill-indehaveren Morten Christensen med butikken på Slagterhjørnet i Lillerød, er i åbent opgør med P-selskaberne.
Morten beretter følgende:

-I forbindelse med etableringen af Social Grill Allerød fik jeg og mine med medarbejdere, samt diverse håndværkere afgifter for over 20.000 kr.

Der var meget stress ind og ud, vi troede vi kunne parkere ved Lidl og så flytte bilen hver 1 time. Det skal siges, der var masser af parkeringspladser, således følte vi ikke vi var til gene for andre bilister. Dette er sket over mange dage, således var det ikke mange biler hver dag.
Men det kunne vi ikke desværre fandt vi ud af:-)

Vi skulle køre ind og ud af området, hvilket ingen af 10 afgiftsmodtagere havde opfattet.

  1. Jeg ser ikke mig selv, mine ansatte eller håndværkerne som tabt bag en vogn, således kunne man ønske at skiltningen var lidt mere tydelig? Faktum var desværre vi kunne åbenbart ikke forstå det:-)
    Tror desværre parkering er en vanesag, når regler og metoder bliver ændret afhængig hvor man parkerer, så kræver det man er på dupperne som forbruger. Det ville være rart med en ensretning af metoder og måderne man håndhæver parkeringsreglerne på.
  2. Bøderne kommer digital således kunne vi ikke advare hinanden eller dele erfaringer, for der gik 14 dage før de begyndte at dumpe ind i folks respektive e boks. Det virker meget udspekuleret og indtjeningsoptimerende, man udnytter at folk risikere at lave den samme fejl flere dage i træk, fordi man ikke bliver gjort opmærksom på man har lavet en fejl, ved en fysisk bøde i foruden.
  3. Jeg forholder mig ikke til parkeringsregler i min klage, men jeg er rimelig afklaret med at Parking Solutions Danmark Aps bryder GDPR loven, ved at tilgå ejeroplysninger i motorregistret for efterfølgende at sende en digital afgift i ens eboks.

I min klage som Parking Solution Danmark har afvist, forholder de sig ikke til problematiken omkring GDPR. Om det er en forglemmelse eller en bevidst handling, fordi de godt ved de er på glat is, ved jeg ikke.

Jeg har nu indbragt sagen for parkeringsklagenævnet og sendt en hilsen til transportministeren som han opfordre til i denne artikel:

https://fagbladet3f.dk/guide/pas-paa-p-selskaber-holder-fast-i-ny-boede-fidus/

Jeg skal nok dele hvad konklusionen bliver, men måske er der andre der har kæmpet sagen og kan dele deres historie? Er alle disse afgifter der bliver udskrevet foran Lidl lovlige? eller er de i brud med gældende GDPR lovgivning?

Beklager det lange skriv, men har mange medarbejdere og samarbejdspartnere der er godt triste over disse afgifter.

Til sidst men ikke mindst af hjertet tak for den faktastiske opbakning i har givet Social Grill Allerød her i starten, det har været fantastisk!