Færre nye projekter og mere tid til kerneopgaven. Det er en central ambition i Allerøds budgetaftale, som skal give kommunens medarbejdere arbejdsro de næste to år. Under budgetdebatten erkendte flere partier, at politikernes egne initiativer også kan lægge pres på hverdagen.

Når politikerne får en god idé, følger der ofte en opgave med til kommunens medarbejdere. Et projekt skal sættes i gang, en pulje skal søges, eller en ny indsats skal indpasses mellem de eksisterende.

Men tiden skal findes et sted.

Netop den sammenhæng blev et centralt tema, da Allerød Byråd behandlede budgettet for 2027–2034 på mødet den 6. oktober. På tværs af partierne lød ønsket om at give medarbejderne mere ro til arbejdet med børn, unge, ældre og andre borgere.

Den toårige budgetaftale skal skabe mere stabile rammer. Samtidig bliver der færre penge til nye politiske initiativer.

Politikerne har selv bidraget til presset

Socialdemokratiets Miki Dam Larsen satte ord på en selvkritik, som rakte ud over spørgsmålet om kroner og øre.

Kommunen står efter hans vurdering i et krydspres: Økonomien er stram, behovene vokser, og det er svært at rekruttere og fastholde medarbejdere på velfærdsområderne.

Men politikerne har også selv bidraget til presset ved at lægge flere opgaver ind, forklarede han. Velmenende projekter og puljer kan forstyrre arbejdet med kerneopgaven, selv om hensigten er at gøre noget godt.

For en pædagog, lærer eller sygeplejerske er tid, faglighed og handlefrihed afgørende for at kunne udføre arbejdet. Derfor var Socialdemokratiet parat til at acceptere et mindre spændende budget, hvis det gav bedre plads til den direkte kontakt med borgerne.

Miki Dam Larsen understregede samtidig, at der fortsat skal være mulighed for at udvikle arbejdet og tilpasse det til nye behov.

To år med mere stabile rammer

Borgmester Clara Rao fremhævede, at medarbejderne i den seneste tid har skullet håndtere mange reformer og politiske projekter. De har brug for ro, så der er tid til de borgernære opgaver.

SF’s Anders Damm Frydenberg fremhævede også det toårige budget som en fordel for både medarbejdere og ledere. Han pegede på, at indsatser på dagtilbuds- og skoleområdet, blandt andet tovoksenordningen, kan fortsætte inden for mere stabile rammer.

Venstres Lars Bech-Jørgensen lagde vægt på forebyggelse: Hjælp til børn, før problemerne vokser, støtte til unge og indsatser, der kan hjælpe ældre med at bevare deres funktionsevne.

Ambitionen er, at bedre hjælp i tide både gavner borgerne og mindsker behovet for dyrere indsatser senere.

Arbejdsro må ikke blive stilstand

Der var dog også forbehold over for den fælles kurs.

Radikale Venstres Merete fremhævede værdien af at bruge mere politisk opmærksomhed på de indsatser, kommunen allerede har sat i gang. Politikerne behøver ikke hvert år at opfinde nye projekter for at have noget at tage med hjem fra budgetforhandlingerne.

Men hun advarede samtidig mod, at arbejdsro bliver til politisk stilstand. Byrådet skal fortsat diskutere retningen, tage initiativ og reagere, hvis forholdene ændrer sig.

Enhedslisten pegede desuden på en konkret omkostning ved aftalen: Når puljerne reduceres, bliver der færre penge til blandt andet klimaindsatser, cykelstier og nye lyskryds.

Arbejdsroen har altså en pris: færre muligheder for nye politiske tiltag. Til gengæld får medarbejderne forhåbentlig bedre plads til de opgaver, kommunen allerede har ansvar for.

Det er også her, budgetaftalen skal stå sin prøve. Ikke i antallet af nye projekter, men i om medarbejderne faktisk får mere tid til børnene, de unge og de ældre. Hvis arbejdsroen ikke kan mærkes dér, er den kun en ambition på papiret.