Vi udvider løbende vores “produktions-faciliteter” i form af bede og buske. Vi skal jo være selvforsynende næste år! Men som tidligere nævnt, er jorden ved rækkehuset ikke særligt gæstfri. Løsningen, håber vi, er borebede.

Forleden sagde en af vores genboere, at han have noget jord tilbage i en bigbag med lækker jord, han havde købt. Jeg sagde hurtigt “ja tak”, og sådan fik vi yderligere 300 liter jord, vi kunne forkæle haven med. Men hvordan?

Tre forskelige haver

Vores have er delt op i tre:

  • En traditionel forhave, der er god til at spille bold, lege vandkamp mv. Dog er der også et bed med stauder og krydderurter – tæt på køkkenet
  • Baghaven hvor vores højbede står. Baghaven er afgrænset af en høj sydvendt mur og huset. I løbet af ca. seks år har nogle stædige klatrehortensia langsomt gjort muren grøn.
  • Mellemhaven, som forbinder de to, er lige så langsomt ved at blive til en frugthave. Her er der også en mur, som skråner ned mod forhaven. Et sted med næsten sydlandsk varme. Hvorfor vi har stillet palmer op på muren og plantet havtorn i denne ørken

    Jorden i muren er ikke forbundet med resten af haven. Godt det samme, for man skal passe på med havtorn i villahaver, har jeg læst i Sjællandske Medier. Jeg eksperimenterer også med trædebregner og timian på samme plet, som er steghed om sommeren og iskold og saltholdig om vinteren. Så må vi se, hvem der klarer sig bedst.

I foråret købte vi en række frugtbuske, og -træer, da de var blevet halvvisne af at stå foran Netto og Rema1000. Og næsten blev foræret væk. De har alle overlevet at blive sat i den golde jord. Men de er ikke vokset til en størrelse, der vil give et tilstrækkeligt udbyttet lige foreløbig.

Borebede

Det er her den ekstra jord blev brugt: Til alle de nye hindbær-, solbær og ribs-buske borede vi et dybt hul med et jordbor. Hullerne blev alle fyldt helt op med vand, og da det var sivet ned, kom vores nabos gode jord i hullerne. Derefter satte vi en pind i resultatet, så vi kunne finde hullerne igen. Smart fremgangsmåde for mig, da sygdom gør, at mine kræfter pludselig kan svinde.

Da min livsledsager og jeg kom hjem med de nye planter, var det næsten en leg at plante dem pga de forbehandlede huller. Derefter formede vi en lille skål af jorden, så planterne alle kan få lidt ekstra vand. Til sidst satte vi et midlertidigt hegn op, så hunden ikke kan komme til at grave i den bløde jord for kort efter at spæne glad gennem stuen ….

Jeg ved ikke, hvad man skal kalde denne teknik. Borebede måske?


Stenbede og blomster er godt for insekterne

Heldigvis var der lidt jord tilbage. Det brugte vi til at etablere små stenbede foran muren i baghaven. Nederst ligger der græstørv, som er lagt langs hegnet og tørret bort i løbet af det sidste år. Oven på dette lagde vi gennemvædet pap for at kvæle det græs, der måtte være levede endnu. Og til sidst et lag god jord.

I disse stenbede har vi nu plantet Sankt Hans Urt. Planen er også at så stokroser samme sted. Begge stauder burde kunne klare varmen og tørken inde ved muren. Og insekter og fx snoge elsker de varme sten.

Og jo, det er også godt at have blomster i den spiselige have. For de tiltrækker insekter, der gør bestøvingen bedre, og som igen tiltrækker større dyr. Også dem, der spiser snegle …

Men for at se, hvor langt man kan komme, plantede vi også lige tre sommerhindbærbuske i hver deres lille stenbed. Det bliver spændende at se, hvordan det hele klarer sig….

Hjem » Om højbede, borebede, ørkener og stenbede


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *