Ny Allerødgårds jorde: Kommune kan slet ikke sælge det, Topsoe vil have.

Ny Allerødgårds jorde: Kommune kan slet ikke sælge det, Topsoe vil have.
Matrikel 7a, Blovstrød By

Djævlen ligger i detaljen

Under gennemgang af en aktindsigt vedrørende den internationationale virksomhed Topsoes henvendelse til Allerød Kommune, har vi undret os over meget. Når man undres, er den bedste metode oftest at gå alle fakta igennem. Igen. I dette tilfælde opdagede vi, at Allerød Kommune slet ikke kan sælge det, Topsoe A/S vil købe – under det nuværende politiske forlig i Allerød Byråd. Dette medfører, at mindst halvdelen af grunden skal udlægges til natur. Det vil kræve, at Allerød kommune skal kunne disponere over mindst 240.000 – 300.000 m2. Men det kan de ikke, for de ejer kun 219.636 m2.

Allerød Kommune ejer i dag en lang række jordstykker rundt omkring i kommunen. Du kan se den seneste opgørelse fra Geodatastyrelsen nedenfor. De ejer blandt anden Matrikel 7a i Blovstrød, som i store træk dækker det område, de fleste af aktørerne har kaldt “Ny Allerødgårds jorde”. Dette har Allerød Kommune Plan og Byggeadministrationen bekræftet.

Men som skrevet er denne matrikel ikke stor nok. Ikke engang hvis man slet ikke medregner sikkerhedsafstande, skovbeskytelseslinjer mv. De fleste har taget en bid af Matrikel 7h med i deres luftsfotos eller tegninger. Men den har siden 1970 været ejet af Sortemose Grundejerforening.

Vi forsøger fortsat at få en yderligere kommentar vedrørende “pladsproblemet” fra Allerød Kommune.

Opgørelse fra Geodatastyrelsen af Allerød kommunes ejendomme
Allerød kommunes ejendomme

2 kommentarer

  1. Per Palmkvist

    Super at der er personer som dig, der bringer disse oplysninger frem, så almindelige borgere kan følge med i hvad det er der er gang i vedr. Ny Allerødgårds Jorde

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *