Af: Jørgen Johansen (C)

Når der foreslås nye ledelseslag i en kommunal organisation, bør vi altid stille det samme spørgsmål: Hvordan bliver borgernes hverdag bedre af det?

God ledelse er vigtig. Det er der ingen tvivl om. Dygtige ledere skaber retning, trivsel og udvikling. Men det betyder ikke nødvendigvis, at mere ledelse altid er bedre ledelse.

Jeg mener grundlæggende, at vi skal være varsomme med at opbygge flere lag mellem borgerne og de medarbejdere, der hver dag løser kommunens kerneopgaver. Min erfaring er, at kvalitet ofte opstår, når ansvar, beslutninger og handlemuligheder ligger tæt på driften.

I kommunerne taler vi ofte om nærhed. Nærhed til borgerne. Nærhed til medarbejderne. Nærhed i beslutningerne. Men nærhed opstår ikke af sig selv. Hver gang vi indfører et ekstra ledelseslag, risikerer vi at skabe større afstand mellem beslutning og virkelighed.

Samtidig må vi være ærlige om økonomien. Langt størstedelen af kommunens udgifter er lønninger. Når vi bruger flere ressourcer på administration og ledelse, er det ressourcer, som ikke kan bruges på pædagoger, lærere, social- og sundhedsmedarbejdere eller andre medarbejdere tæt på borgerne.

Det betyder ikke, at alle nye ledelsesstillinger er forkerte. Der kan være situationer, hvor en organisatorisk ændring giver mening. Men bevisbyrden bør ligge hos dem, der ønsker ændringen. Vi skal kunne forklare, hvilken værdi den skaber. Ikke for organisationen, men for borgerne.

For mig er det afgørende, at vi bygger en kommune, hvor medarbejdere har kompetence til at handle, hvor lokale ledere har ansvar og frihed til at træffe beslutninger, og hvor vi undgår unødige lag mellem borgere og beslutningstagere.

Den bedste kommune er ikke nødvendigvis den med flest chefer. Det er den kommune, hvor organisationen understøtter kerneopgaven bedst muligt, og hvor ressourcerne bruges dér, hvor de gør størst forskel.

Derfor vil jeg altid spørge: Skaber dette mere værdi for borgerne? Hvis svaret ikke er tydeligt, bør vi tænke os om en ekstra gang.