I starten af 1980erne kæmpede lokale- og landspolitikere en hård kamp for at IBM kunne placere sit verdens-knudepunkt for tryk og distribution af manualer. Ingen kender den slags manualer mere, og Niras har overtaget det store område. Men hvad var det egentlig, der skete? Det giver Kim Sejr fra Allerød Online bud på her:

Leder

Striden mellem natur og erhverv på Ny Allerødgårds jorde har en lang historie, der strækker sig godt 40 år tilbage

Et flertal i byrådet har for nylig stemt ja til et lokalplanforslag, der skal omdanne Ny Allerødgårds jorde til naturområde, men også samtidig give plads til mere erhverv. 

Paradoksalt nok har de traditionelt rød-grønne partier SF, radikale og Enhedslisten sagt god herfor – mens de traditionelt erhvervsvenlige konservative har stemt imod.

I den efterfølgende debat blev der stillet et meget simpelt spørgsmål, nemlig: ”Hvorfor skal der i det hele taget være mere erhverv på Ny Allerødgårds jorde?”

Bag de lukkede døre

Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med historikken og dramatikken for området, der allerede startede i 1983, da det daværende medlem af Lokallisten sendte en klage til Tilsynsrådet over, at byrådet for lukkede døre havde vedtaget at sætte gang i et lokalplanforslag og en ændring til kommuneplanen, der skulle bane vejen for placeringen af IBM. 

 Arealet lå i landzone og IBM ønskede at erhverve det med henblik på at etablere en afdeling der. Lokallistens medlem var imod, men da byrådsmedlemmernes tavshedspligt var blevet indskærpet, så blev sagen først offentlig ved et byrådsmøde august 1983.

Projektet udløste en omfattende debat, fordi området var udlagt som beskyttet landbrugsjord og indgik i de grønne kiler, der skulle forhindre byspredning i hovedstadsområdet.

Sårbar natur

Kernen i konflikten var et opgør mellem hensynet til natur og erhvervsudvikling. 

Kritikere advarede om, at et stort industribyggeri ville forringe et sårbart landskab med betydning for både dyreliv og rekreative interesser. Alligevel valgte den daværende miljøminister Christian Christensen at give dispensation til projektet – i strid med anbefalinger fra embedsværket og gældende planprincipper. 

Beslutningen udløste skarp kritik på Christiansborg og førte til en politisk “næse”. Det fremgår af skriftet ”Lokallisten i Allerød 1974-1994” af Per-Olof Johansson

Utilfredsheden blev forstærket lokalt af en konkret sag, som mange borgere stadig henviser til: Et planlagt byggeri af en sportshal i samme område var kort forinden blevet afvist med henvisning til netop naturbeskyttelsen. Hvor foreningslivet måtte opgive deres projekt, fik en international virksomhed tilladelse. Den forskel blev et centralt argument i protesterne og bidrog til oplevelsen af ulige behandling.

17.000 m2 i 1985

Som led i et kompromis blev IBM-byggeriet underlagt særlige krav. Komplekset blev delvist sænket ned i det bakkede terræn, og materialevalg samt beplantning blev tilpasset for at dæmpe det visuelle indtryk. Resultatet var et anlæg, der i mindre grad fremstod dominerende i landskabet, men stadig markerede et markant brud med den hidtidige arealbeskyttelse.

IBM skulle skjule byggeriet i terrænet

Byggeriet ved Kongevejen og Sortemosevej stod færdigt i 1985 og omfattede et produktions- og kontorhus på omkring 17.000 kvadratmeter.

Sagen fik også et efterspil. Den blev forsøgt indbragt for Folketingets Ombudsmand, men endte med at blive håndteret politisk, hvilket afskar en egentlig juridisk prøvelse.

I 1998 blev området udvidet med yderligere kontorbyggeri med kapacitet til omkring 950 medarbejdere, hvilket cementerede placeringen som et væsentligt erhvervsområde i kommunen.

Ingen forestillede sig mere erhverv

Mange havde under den kommunale valgkamp november sidste år fået opfattelsen af, at Ny Allerødgårds jorde skulle omdannes til natur, stærkt anført af SF. De færreste havde forestillet sig, at planen for området skulle indebære mere erhverv.

Den plan blev dog allerede udtænkt før kommunalvalget og indgik derfor i den efterfølgende konstitueringsaftale mellem V, SF, S og Liberal Alliance. I budgetforhandlingerne sidste år blev der intet nævnt om erhverv på Ny Allerødgårds jorde – det dukkede første gang officielt op på et møde i Økonomiudvalget 30. april med en indstilling om at lave en særskilt lokalplan for området, der kunne behandles hurtigere. 

Hvad ”erhverv” dækkede over ville ingen oplyse – indtil det blev afdækket, at der forelå en konkret forespørgsel fra Topsoe-koncernen om at etablere et domicil på over 60.000 kvm + udenomsarealer.

Debatten viser, at de fleste er meget positive overfor at få en virksomhed som Topsoe til kommunen – de færreste forstår, at den skal ligge på et naturområde som Ny Allerødgård. Hvor der i forvejen er placeret meget erhverv.