Blovstrød Liv har tidligere kontaktet Naturstyrelsen for at afklare, om de stadig var interesseret i at købe og overtage driften af Ny Allerødgårds jorde, Hvilket de bekræftede. Byrådsmedlem Mads Barnebjerg Tandrup (C) stiller nu initiativforslag til Allerød Byråd om at genoptage dialogen med Naturstyrelsen.,
Mads Barnebjerg skriver på Facebook:
Rigtig natur på Ny Allerødgårds jorde ønskes.
Naturstyrelsen har vist interesse for at købe Ny Allerødgårds jorde. Det er en dialog, Allerød Kommune bør tage seriøst.
Hvis Naturstyrelsen overtager området, har vi en unik mulighed for at sikre natur på stort set hele arealet og samtidig forhindre, at området bliver bebygget med et massivt erhvervsprojekt med over 1.000 arbejdspladser.
Det handler om at bevare den grønne kile mellem Blovstrød og Lillerød og sikre den borgernære natur, før den forsvinder for altid.
Danmarks Naturfredningsforening har samtidig gjort det klart, at de ønsker mest mulig natur på Ny Allerødgårds jorde. Det ønske deler vi i Konservative fuldt ud. Området bør udvikles til rigtig natur med søer, lysåbne enge og gerne også skovrejsning til glæde for både nuværende og fremtidige generationer, og netop et opkøb fra Naturstyrelsen vil kunne sikre den udvikling.
Alternativet er et kæmpe anlægsprojekt, der vil fjerne Blovstrød charme og lægge endnu mere pres på allerede belastede veje som Kongevejen og Sortemosevej.
Derfor har jeg stillet et initiativforslag, der behandles på det kommende byrådsmøde, om at gå i dialog med Naturstyrelsen om fremtiden for Ny Allerødgårds jorde.
Mads Barnebjerg Tandrup, byrådsmedlem for Konservative i Allerød
Hvis du vil vide mere
Blovstrød LiVs artikel om muligheden
Mads Barnebjerg Tandrups opslag på Facebook:

Skriv et svar