Lillerøds vigtigste indkøbsstrøg er opkaldt efter grosserer Mads Danielsen Madsen – M.D. Madsen. Han blev født i 1842 og levede hele 83 år, men døde barnløs i 1923. Han kom fra små kår i Lemvig kommune i det nordligste Vestjylland. Han blev rig ved at sælge finsk smør, fortæller Lokalhistorisk Arkiv og Forening i deres medlemsblad ”Nøglehullet”.
Madsen opkøbte og udstykkede den jord, der i dag er blevet til M.D. Madsensvej, og flyttede i 1904 selv i ind i det første hus på vejen – ”Villa Landro”. Det lå der, hvor Bønnelykkes Farvehandel (stadig) ligger.










