De fleste erhvervsaktive danskere sender og læser enorme mængder e-post. Det er svært at forstå, det kun er 10-15 år siden, teknologien for alvor blev udbredt. På kort tid fortrængte e-mails telefax, fysiske breve og en del telefonsamtaler, fordi de var meget lettere og sparede meget tid. Både den tid, det tog at sende beskeden, og den tid det tog beskeden at nå frem til modtageren.

Alligevel er der meget, der tyder på, at e-mailen bliver en teknologi, som kun ældre mennesker benytter sig af. Ligesom teleslynge-udstyr i kirker og andre offentlige rum. Hvorfor? Teknologien passer dårligt fremtidens kommunikationsmønstre.

Hvis man vil se nærmere på fremtidens løsninger, er det altid en god ide at se på teenagernes adfærd. Langt, langt de fleste teenagere anvender kun sjældent e-mail. Hvis de eksempelvis skal skrive en officiel skrivelse til en bank, en kommune eller andet.

Alt andet håndterer de gennem et væld af andre digitale kanaler: Facebook, Messenger, SMS eller hvad der nu er rigtigt i situationen. Selv hvis de eksempelvis vil arrangere en videoaften med vennerne, gør de dette via et opslag på Facebook – ikke via en mail.

Men selv teenagere er ikke altid med på den nyeste trend. Et af de store, nye fænomener i USA er såkaldte mikroblogs. Her kan man – fra sin mobiltelefon, fra sin iPhone, sin web-browser, eller hvad man nu er tæt på, skrive eller læse beskeder på højst 140 tegn. Det mest udbredte af den slags systemer hedder Twitter. Det er ikke særligt udbredt i Danmark – endnu. Men vores politikere benytter det – tydeligt inspireret af Barack Obama.

Eksempelvis kunne man læse Lars Løkke Rasmussens tanker lidt efter han havde holdt sin første tale som formand for Venstre. Eller Kristian Jensens reaktion umiddelbart efter den samme tale. Nogle af politikernes beskeder og reaktioner på Twitter virker ægte. Andre virker som om, der sidder en spin-doktor ved tasterne.

Politikerne er ikke de eneste, der mikroblogger. Kendisser som Britney Spears, 50cent, og Poula Abdul twitter også løs om store – og især små – ting.

Den store interesse fra disse ikoner skal nok gøre, at Twitter bliver til noget – i det mindste i nogle målgrupper. Det er ikke et problem for denne slags systemer, at det ikke er udbredt i alle målgrupper. For de nye teknologier og services hænger effektivt sammen: Hvis jeg eksempelvis skriver noget på Twitter, er det få sekunder efter gengivet på min Facebook-profil. De mails, jeg får på Facebook sendes hurtigt videre til min Gmail-konto. De blog-indlæg jeg skriver på it-bossen.dk, resumeres i min profil på LinkedIn, Plaxo og Facebook, osv osv.

På den måde kan modtageren selv bestemme hvor, hvordan og hvornår han eller hun vil modtage budskabet.

Men er det ikke det samme på mail? Nej egentlig ikke: En mail afsendes på et bestemt tidspunkt, og modtages derefter af et på forhånd udvalgt antal modtagere. Hvis en afdelingsleder udsender en eller form for instruks – eksempelvis nye arbejdstidsregler – så læses denne kun af de personer, der var ansat på det tidspunkt. Derfor bliver den slags beskeder typisk lagt på et intranet. Men bliver de læst der? Sjældent, hvis vi skal være lidt ærlige.. For langt, langt de fleste intranet er afsenderorienterede og gabende kedelige.

Det vigtige at huske i al intern – og ekstern – kommunikation er, at mennesker er sociale dyr. Derfor har Facebook den succes, det har i Danmark – med mere end 2 millioner danskere som registrerede brugere. Og når de nu alligevel er derinde for at læse seneste nyt og sladder, vil de godt læse en besked fra chefen eller en stor leverandør.

Kommunikationsmulighederne i de typiske, profesionelle officeværktøjer halter uendeligt meget bagefter Twitter, Facebook, Myspace og alle de andre. Hvis man ønsker at hente nogle erfaringer med de nye kommunikationsformer, må man derfor ty til de systemer, der allerede er udbredt på internettet. Med de trusler og de muligheder, der også ligger i det. Men truslerne kan håndteres, hvis man tænker sig om.

Så drop angsten for – og forbuddene imod – de sociale netværk og brug dem i stedet til at få erfaringer med fremtidens kommunikationsformer.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 2. juni 2009