Spring ulvetimen over og kom med til en anderledes børnegudstjeneste onsdag d. 28. oktober kl. 16.30 med græskar, krible, krable og allehelgen! Blovstrød Kirkes juniorkor synger sange, der kribler og berører dig. Der spilles teater over små korte og kendte bibelfortællinger – og så er det planlagt sådan, at I kan gå direkte over i sognegården og få maden serveret til efterfølgende fællesspisning.   

Maden leveres fra Stengården, er økologisk og så vidt muligt lokalt produceret. Spisningen begynder med en højskolesang hver gang kl. 17.30 og slutter med en aftensalme og efterfølgende godnathistorie i børnehøjde kl. 18.30-18.45 – eller et glas rødvin, alt efter hvad man er mest til. Man kan se mere om tilmelding og pris for fællesspisning på Blovstrød Kirkes hjemmeside.

Foto: Blovstrød Kirke