Blovstrød LiV har gentagne gange forsøgt at få interview med Allerød Kommunes politiske ledelse. Det er endnu ikke lykkedes. Samtidig oplever vi, at en seriøs anmodning om aktindsigt er blevet behandlet meget summarisk.
Vi kender ikke årsagen. Det kan skyldes mangel på tid og ressourcer. Vi håber samtidig, at borgere og medier mødes ligeværdigt og får samme mulighed for dialog med kommunen – også når den, der henvender sig, lever med et handicap.
For at gøre det så enkelt som muligt for kommunen at svare, har vi derfor undersøgt den aktuelle sag grundigt og samlet vores dokumentation og spørgsmål i nedenstående brev.
Henvendelsen handler om den arkæologiske risiko ved Teglværksgrunden og Ny Allerødgårds jorde. Vores screening viser blandt andet registreret aktivitet fra førromersk jernalder nær Teglværksgrunden og spor fra bronzealderen samt andre fortidsminder på og omkring Ny Allerødgårds jorde.
Vi offentliggør kommunens svar, når vi modtager det.