Jeg kan aldrig huske, hvordan jeg lavede brunkager sidste år. Kun at de ikke var lige så gode som alle andres. Synd, for jeg ELSKER brunkager! Bitten fra Farum bager bare de bedste brunkager. Heldigvis har vi fået hendes hemmelige opskrift. Hvis du ikke fortæller den til nogen, så kommer den her:
Den kommer her :
450 gr smør eller 500 gr. margarine og 250 gr. Lys sirup varmes op til kogepunktet – tilsættes 400 gr. sukker, 100 gr. finthakkede mandler, ca 7 gr. nelliker, 25 gr. kanel, 15 gr. potaske udrørt i lidt koldt vand – afkøles til håndvarm og tilsættes 750 – 800 gr. Mel.
Rulles til tykke pølser og lægges i køleskab til du har tid/lyst til at bage.
Skæres i så tynde skiver som muligt 2 – 3 mm.
Bages ca 9 min. Ved 160 gr. varmluft og afkøles på pladen.





De blev helt fantastiske! Jeg kunne ikke dy mig for også at komme revet skal fra en appelsin i. Det blev de ikke dårligere af 🙂 Jeg erstattede også halvdelen af det hvide sukker med brun farin.
Jeg glemte det ene hold småkager, så de fik et par minutter for meget. De var faktisk mere sprøde end de andre …
Så nu er det Bittens brunkager a la Per 🙂

Skriv et svar