I dag er det kagevejr her på sjælland. Gråvejr med regnbyer afløst af sjældne solstrejf. Lige vejret til at spise årets første høst: Seks store rabarber direkte fra haven. Lagt i bunden af verdens leteste kage.

Du får lige opskriften på vores rabarber-crumple:

Opskrift:

Crumple:

100 g fintvalsede havregryn

100 g hvedemel

75 gr sukker

1 tsk vaniljesukker

100g smør

Fyld:

6 rabarber

En god håndfuld mandler

Ekstra sukker og vamiliesukker

Fremgangsmåde

Bland Crumplen sammen

Kom de snittede rabarber op i et passende størrelse velsmurt ildfast fad.

Drys godt med sukker over rabarberne (og lidt vaniliesukker hvis du kan lide det)

Kom crumplen over, sørg for at det er nogenlunde ens fordelt.

Kom kagen i ovnen med 200 grader varmluft. Når den er passende brun efter ca 30 minutter serveres den varm eller lun med flødeskum, creme fraise eller blot som den er. Den smager himmelsk!

I haven er alt godt.

Rabarberne står flot – alle bør have rabarber i deres have!

Rabarberne står flot

Og snart kommer der jordbær. Så skal vi lave rødgrød og marmelade.

Jordbærene står sammen med hvidløg. Begge dele blev sat i efteåret, men overlevede både frost og sne uden problemer.

Og kartoflerne myldrer frem nu. Vi satte de første til at spire 10. februar, Og se nu bare her:

På billedet ovenfor kan du også se de valmuer og påskeliljer, vi har taget op og tørrer inden de kommer i jorden igen til efteråret.

For blomstring – næsten hele året – er godt for insekterne og dermed for vores frugter og grøntsager. Og de er da også rare at se på …..

Vi er med andre ord kommet et godt skridt i retningen mod at blive selvforsynende!

For at. holde kadancen har vi sat porrer og ærter næsten alle steder i haven Jeg vender tilbage med mere nyt fra haven Grundlovs dag, hvor de første kartofler skal være spiseklare ….


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *