Warning: Cannot use bool as array in /var/www/perpalmkvist.dk/public_html/wp-content/plugins/w3-total-cache/Cache_File.php on line 229

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/perpalmkvist.dk/public_html/wp-content/plugins/w3-total-cache/Cache_File.php on line 229

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/perpalmkvist.dk/public_html/wp-content/plugins/w3-total-cache/Cache_File.php on line 229

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/perpalmkvist.dk/public_html/wp-content/plugins/w3-total-cache/Cache_File.php on line 229
Blomsterbutikken Krukkerne lukker - De nære ting

Når man ser på Karna Klit Lønnes ansigt, kan man godt se, at nogle af årene, der er gået, har krævet sin kvinde. Men man kan samtidig se på de fine smilerynker, som vender opad, at der også er meget glæde. I dag smiler lykken til hende i form af børn, børnebørn og ikke mindst kæresten. Derfor har hun gennem et stykke tid overvejet at stoppe sit arbejdsliv. For at være mere sammen med dem alle. Nu er beslutningen taget: Karna går på pension fra blomsterforretningen “Krukkerne” i Allerøds Bymidte.

En hård start

Karna grundlagde blomsterforretningen “Krukkerne” i 1995 sammen med en veninde.  De havde en hård start, fordi kommunen kort tid efter, at de havde åbnet forretningen, gik i gang med at anlægge gågaden Det betød for Krukkerne, som de kaldte sig, at der lå store jordbunker lige uden for deres indgang. Og det gjorde der det næste halve år. Men gågaden blev færdig, og kundeskaren voksede støt.

Ind i ostebutikken

I 2000 flyttede de blomsterforretningen op i den gamle ostebutik. Det er en del af Matas i dag. Der var et butikslokale mellem frisøren og Matas. Der havde de nogle gode år. Her havde de nogle rigtig gode år, men rammerne blev efterhånden for små. Derfor kom de i 2007 i dialog med den daværende ejer af hele bygningen på MD Madsensvej 14.

I 2008 rykkede de de til nummer 14 og fik mulighed for at indrette lokalerne fuldstændig, som de gerne ville.

En stor virksomhed i dag

Det er så her jeg taler med Karna: I en stor velfungerende arbejdsplads med en loyal kundekreds, der har kunnet brødføde hvad der svarer til mindst 11 fuldtidsansatte, og som har uddannet 23 elever med en høj faglig standard

Sidste år holdt Krukkerne 30 års jubilæum. Det endte med at blive Karnas mål, fortæller hun. I hvert fald da de nærmede sig dagen. Siden har hun forsøgt at undersøge, om der er andre, der vil overtage butikken. Men der har indtil nu ikke rigtig nogen, der har mod på det, sukker hun.

Vi har jo et motto, der hedder “En gang Krukker, altid Krukker”, fortæller Karna. Men det er desværre snart historie, tilføjer hun.

For hende er tiden kommet, hvor hun skal nyde tilværelsen som pensionist sammen med sin kærreste, Poul Henning, så de kan få tid til hinanden, Det fredede hus i Alsønderup og børnebørnene. Mens de kan det. Hvor vigtigt det er, lærte hun, da hendes mand helt pludeligt og uventet døde for nogle år siden.

Kærligheden kom igen

I dag fortæller hun med et smil, at hun har fundet sig en sød kæreste, Poul Henning. Han er 71, hun er lidt yngre. Han går og venter på at komme på pension, fordi han vil ikke gå, før hun gør det.

Hun gentager mange gange under interviewet, at dette er årsagerne til, at hun stopper nu. Det er hverken problemerne med parkeringspladserne eller andet, som gør detm understreger hun.

Krukkerne lukker

Hvis man vil overtage lejemålet og medarbejderne skal man have en stærk økonomi, fremgår det af de seneste regnskaber. Alene huslejen udgjorde 56.000 kr om måneden sidste år. Hertil kommer ca. 25.000 om måneden til forbrug mv. Oven i dette kommer eksempelvis personaleomkostninger på godt 3,3 Mio kr.

Hvis ikke den financielle knude snart løses, så stopper Krukkerne i løbet af oktober.

Ejeren af bygningen har i følge den nye udlejningsannonce sat huslejen op fra de 56.000 kr som “Krukkerne” betalte, til 65.000 kr pr måned.

Krukkernes lokaler kan lejes nu

Så hvis nogen vil køre Krukkerne videre, så skal de komme frem nu …

Alle oplysninger i denne artikel er baseret på og kontrolleret op imod de primære kilder samt offentligt tilgængelige skiftlige kilder. Vi er ved at indhendte kommentarer til artiklen. Vi vender tilbage, når de foreligger
Hjem » Blomsterbutikken Krukkerne lukker