De nære ting
100% uafhængig journalistik og saglig debat om de nære ting
Karriere
-
Jeg havde rigeligt at tage mig til i 1990erne. Lidt vel rigeligt kan jeg i dag se, når jeg kigger tilbage. Men jeg var ung, fuld af energi, og troede at jeg kunne overkomme alt – og havde pligt til at gøre det. Det var en fejl, jeg lærte meget af. Og som i sidste…
-
Da jeg var 17 år drog jeg ud på min første sejltur som styrmandsaspirant. Jeg vidste ikke, at denne rejse ville føre mig jorden rundt med skib på seks måneder.
-
Det er mørkt, det er koldt. Klokken er kun lige blevet seks. OM MORGENEN. Vi løber hver dag, som vi har skullet siden vi kom til Kogtved Søfartsskole. Hver morgen den samme tur, efter en kort opvarmning i i gymnastiksalen. Alt i alt ikke meget, men det er ti minutter efter vi forsovne er tumlet…
-
Emigrant, immigrant og turistguide Vivi rullede skodderne op, så hun kunne se ud på den flotte udsigt. Helt oppe fra Vence, hvor vi nu boede, og ned til det slørede blå Middelhav. Derefter satte hun sig op på marmorspisebordet og sad så på det smukke forårslys længe. Rigtigt længe. Det var tydeligt, at hun var…
-
Jeg kan bare ikke tie Det er ikke altid, jeg taler. Men meget ofte husker jeg, hvad der blev sagt. Og bruger det i en kommentar i eksempelvis Jyllands-Posten, eller i mine erindringer 🙂 Lige fra jeg startede med at sende breve, har jeg været glad for at udtrykke mig på skrift. Siden har jeg…
-
Egentlig skulle jeg være startet mandag d. 1. maj 1989 på mit nye arbejde hos komsulentfirmaet Fischer & Lorenz . Men i min første arbejdsuge skulle jeg deltage i et strategiseminar, som fandt sted på Rhodos. Derfor tog Vivi, Emil og jeg afsted med charterflyet allerede lørdagen inden. Sammen med alle mine kommende kollegaer, deres…
-
Jeg bliver voksen – med mange roller Ville du overlade en hjerteoperation til to studerende fra RUC? Eller deres tørstige chef? Næppe. Men Arbejdstilsynet gjorde faktisk noget lignende, da de skulle indføre edb, som det hed, for første gang i hele organisationen. Og jeg fik helt bogstaveligt min søn Emils liv i mine hænder. Det…
-
På hvilehjem i Avderød Det første postkort jeg skrev til Vivi fra søværnets grundskole, Avderød-lejren, ved Arresø, lyder således: Kære Vivi!Hvordan går det? Her er alt nyt, men ikke særligt anstrengende.(Det var noget andet på Kogtved!). Vi har fået vores uniform, det er model sæk! Som alle de andre, der påmønstrede Kongeskibet Dannebrog i 1978…
-
Ingen havde ventet, at Elisabeth Knudsens arbejdsliv blev så imponerende, som det blev. I det mindste ikke, da hun som barn havde dårligt hjerte. Men den gang og resten sit liv viste hun hvordan hun igen og igen kunne “knokle med livet til hun segnede” som hun sagde. Karriere 1940 – 1945: Sygeplejerskeelev på Ridshospitalet1945 –…
