De nære ting
100% uafhængig journalistik og saglig debat om de nære ting
it-branchen
-
Emigrant, immigrant og turistguide Vivi rullede skodderne op, så hun kunne se ud på den flotte udsigt. Helt oppe fra Vence, hvor vi nu boede, og ned til det slørede blå Middelhav. Derefter satte hun sig op på marmorspisebordet og sad så på det smukke forårslys længe. Rigtigt længe. Det var tydeligt, at hun var…
-
Jeg kan bare ikke tie Det er ikke altid, jeg taler. Men meget ofte husker jeg, hvad der blev sagt. Og bruger det i en kommentar i eksempelvis Jyllands-Posten, eller i mine erindringer 🙂 Lige fra jeg startede med at sende breve, har jeg været glad for at udtrykke mig på skrift. Siden har jeg…
-
Egentlig skulle jeg være startet mandag d. 1. maj 1989 på mit nye arbejde hos komsulentfirmaet Fischer & Lorenz . Men i min første arbejdsuge skulle jeg deltage i et strategiseminar, som fandt sted på Rhodos. Derfor tog Vivi, Emil og jeg afsted med charterflyet allerede lørdagen inden. Sammen med alle mine kommende kollegaer, deres…
-
Jeg bliver voksen – med mange roller Ville du overlade en hjerteoperation til to studerende fra RUC? Eller deres tørstige chef? Næppe. Men Arbejdstilsynet gjorde faktisk noget lignende, da de skulle indføre edb, som det hed, for første gang i hele organisationen. Og jeg fik helt bogstaveligt min søn Emils liv i mine hænder. Det…
-
Overgangen fra det prestigefyldte chefjob til kronisk patient var ikke let for Per Palmkvist Knudsen. Store dele af denne artikel blev bragt første gang i Parkinsonnyt Nr 4 2020 “Ved du hvorfor du er her?”, spurgte neurologen med hendes rolige og neutrale stemme på sygehuset en januardag hvor den blege vintersol forgæves forsøgte at sprede…
