Allerød online skriver nedenstående på Facebook om jordskælvet kl 16:15. Vi kan bekræfte at det også kunne mærkes i Blovstrød og Lynge.

Jordskælvet var 3,9 på richterskalaen og havde epicenter i Køge Bugt

—-

Mærkede i det også her i Allerød? Jordskælvet. Jeg mærkede det ret tydeligt i 4-5 sekunder. En dyb brummen og kraftig rystelse. Troede, at det var et tungt køretøj eller eller et vejrfænomen, der var årsagen. Kiggede uden for. Stille og roligt.
Men ifølge medierne har der her til eftermiddag været rystelser flere steder i landet. Det gælder i København og flere steder på Sjælland.
Forlydender om, at skælvets styrke var 4,2 på Richter-skalaen.

De præcise målinger af jordskælvets styrke (magnitude) er ved at blive beregnet af GEUS og vil blive meldt ud snarest.

Epicenter: Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvor jordskælvets centrum lå, eller om det er sket i dansk undergrund eller i et af vores nabolande (f.eks. Sverige eller i Kattegat, som man har set ved tidligere skælv.

Alt tyder på, at Danmark onsdag eftermiddag blev ramt af et større jordskælv – et så kraftigt skælv, at mange har oplevet usædvanlige rystelser i både bygninger og hjem.

Peter Tanev, meterolog, TV2:
-Hele huset rystede, vi bor på femte sal, glas og skabe rystede, og glassene klirrede i skabene, efter cirka fem-ti sekunder var det ovre, og man sad tilbage og tænkte: Var det et jordskælv? Og det tyder alt på, at det var, og måske endda et jordskælv på omkring 4 på Richterskalaen, hvilket er meget i Danmark.

Der findes endnu ingen officielle tal for styrken, men meget peger på, at det er et af de større jordskælv, der har ramt Danmark i nyere tid – ikke mindst fordi det er blevet mærket over et relativt stort område.

..opdateres..