De nære ting
100% uafhængig journalistik og saglig debat om de nære ting
E-book
-
Emigrant, immigrant og turistguide Vivi rullede skodderne op, så hun kunne se ud på den flotte udsigt. Helt oppe fra Vence, hvor vi nu boede, og ned til det slørede blå Middelhav. Derefter satte hun sig op på marmorspisebordet og sad så på det smukke forårslys længe. Rigtigt længe. Det var tydeligt, at hun var…
-
Går udviklingen langsomt eller hurtigt? Hvad er min rolle i dette? Gode spørgsmål, som ikke kan besvares på en enkel måde. Men jeg forsøger at komme det nærmere i projektet “øjeblikke i evigheden”. Et eksempel: Den 15. januar 2020 registrerede de kinesiske myndigheder det første dødsfald, som skyldtes den nye corona-virus, i den kinesiske storby…
-
Jeg kan stadig høre min mormors fine stemme, når hun med sin Vendelbo betoning spurgte om alt fra syltning af blommer til hvordan et fly kunne flyve. Hun skrev også flittigt breve til mig med hendes karakteristiske skrift. Min fætter, Svend Jensen, har skrevet denne artikel om hende: Marie Jensen fra fødsel til bryllup Redigeret…
-
Der er intet uddrag, da dette er et beskyttet indlæg.
-
Jeg kan bare ikke tie Det er ikke altid, jeg taler. Men meget ofte husker jeg, hvad der blev sagt. Og bruger det i en kommentar i eksempelvis Jyllands-Posten, eller i mine erindringer 🙂 Lige fra jeg startede med at sende breve, har jeg været glad for at udtrykke mig på skrift. Siden har jeg…
-
Egentlig skulle jeg være startet mandag d. 1. maj 1989 på mit nye arbejde hos komsulentfirmaet Fischer & Lorenz . Men i min første arbejdsuge skulle jeg deltage i et strategiseminar, som fandt sted på Rhodos. Derfor tog Vivi, Emil og jeg afsted med charterflyet allerede lørdagen inden. Sammen med alle mine kommende kollegaer, deres…
-
Jeg bliver voksen – med mange roller Ville du overlade en hjerteoperation til to studerende fra RUC? Eller deres tørstige chef? Næppe. Men Arbejdstilsynet gjorde faktisk noget lignende, da de skulle indføre edb, som det hed, for første gang i hele organisationen. Og jeg fik helt bogstaveligt min søn Emils liv i mine hænder. Det…
-
Egentlig skulle jeg have været med polarskibet “Nella Dan” i efteråret 1978. Men af mange grunde ville jeg gerne udskyde den næste tur. Jeg kom aldrig afsted igen. Det blev starten på på mit næste store livsskifte – fra søofficer til politisk aktiv studerende. En HF eksamen blev første mål Der var sket en række…
-
På hvilehjem i Avderød Det første postkort jeg skrev til Vivi fra søværnets grundskole, Avderød-lejren, ved Arresø, lyder således: Kære Vivi!Hvordan går det? Her er alt nyt, men ikke særligt anstrengende.(Det var noget andet på Kogtved!). Vi har fået vores uniform, det er model sæk! Som alle de andre, der påmønstrede Kongeskibet Dannebrog i 1978…
-
Hvad kan man tillade sig at skrive om sin mor, der med en nutidig kollegas ord var “…. en hamrende dygtig, tænkende, fremsynet og visionær sundhedsplejerske.”? Jeg ved det ikke. Men dette er mine erindringer, og alle medaljer har en bagside. Også min mor. En af de første erindringer, jeg har, er at jeg sidder…
