Støt DIFO

Støtterne af DIFO som administratorer af .dk domænet nærmer sig nye højder. I dag meddelte DKUUG (Danish Unix User Group) ifølge comON.dk at de støtter DIFO som den fremtidige administrator. Deres argumenter fortjener gentagelse:

1. De frygter prisstigninger

2. De frygter kaos, når 600.000 kunder skal flytte 930.000 domæner

Samtidig bød dagen på en nyt site for registratorer, der ønsker at DIFO skal fortsætte. Registratorer er virksomheder, der bla. lever af at formidle registrering af internetdomæner til ejerne af disse.

Og hvis du skulle have overset det: Facebook-gruppen til støtte for DIFO

Så uanset om du er en almindelig ejer af .dk domæner, eller du lever af at registrere domæner for dine kunder, så er der nu gode muligheder for at støtte en beslutning om, at DIFO – selvfølgelig – skal fortsætte med at varetage administrationen.