Gudstjenesten for begyndere

Gudstjenesten for begyndere
Blovstrød Kirke

Hvis du har lyst til at blive lidt klogere på, hvorfor gudstjenesten i Den Danske Folkekirke er, som den er, så er Blovstrød Kirkes nye tilbud måske noget for dig. Over tre søndage i efteråret holdes et kort oplæg i kirken kl. 9.30 før den almindelige gudstjeneste. Der er ingen tilmelding, og man behøver ikke deltage alle tre gange – man kan blot komme, når det passer med kalenderen – og undervejs er ingen spørgsmål for dumme.

8. november kl. 9.30 til 9.50
Hvordan er en gudstjeneste bygget op, og hvordan ved man, hvornår man skal stå op og sidde ned?

15. november kl. 9.30 til 9.50
Hvad er kirkeåret, og hvordan ved man, hvilke tekster fra Bibelen der hører til hvilke søndage?

22. november kl. 9.30 til 9.50
Hvad betyder det at spise og drikke Jesu legeme og blod?