Budgetforliget lukker hullet – men regningen er ikke forsvundet

ANALYSE: Allerød Byråd har fundet en politisk løsning på det finansieringsbehov på 200 millioner kroner, som Blovstrød LiV tidligere beskrev. Men aftalen fjerner ikke kommunens langsigtede økonomiske pres. Den fordeler det på effektiviseringer, færre puljer og beslutninger, som først skal gennemføres i de kommende år. Sammenlignet med flere nordsjællandske kommuner er Allerøds budget langsigtet – men ikke nødvendigvis mere sikkert.

Da Allerød Kommune i august fremlagde sit administrative budgetgrundlag, var modsætningen slående:

Kommunen havde en likviditet på 323 millioner kroner, men manglede samtidig finansiering for omkring 200 millioner kroner i årene 2029-2032.

Nu står alle syv partier bag et budgetforlig, som på papiret håndterer finansieringsbehovet. Den forventede likviditet er opjusteret til omkring 330 millioner kroner, og kommunens gæld ventes at falde fra cirka 346 millioner til omkring 200 millioner kroner.

Det er positivt. Men det betyder ikke, at de problemer, vi tidligere har peget på, er forsvundet.

Hullet er lukket med nye krav til fremtiden

En væsentlig del af løsningen er fortsatte effektiviseringer.

Budgettet indeholder omkring 14 millioner kroner i årlige effektiviseringer. De politiske puljer reduceres gennemsnitligt med cirka 8,8 millioner kroner, og fra 2028 skal der findes yderligere effektiviseringer på omkring 9 millioner kroner om året.

Dermed er finansieringsbehovet ikke alene blevet dækket af nye indtægter eller allerede gennemførte besparelser. En del er omdannet til krav om, at kommunen fremover skal løse opgaverne billigere.

Det afgørende spørgsmål bliver derfor ikke kun, om regnearket balancerer, men om effektiviseringerne kan gennemføres uden at forringe servicen.

Det er især vigtigt, fordi kommunens eget budgetgrundlag peger på stigende udgifter til ældre, specialiserede sociale tilbud og forsørgelse. Før forliget blev dette pres opgjort til gennemsnitligt omkring 39 millioner kroner om året.

Over den otteårige budgetperiode svarede det til et beregnet likviditetstræk på omkring 1,1 milliard kroner før statslig kompensation og kommunale effektiviseringer.

Budgetforliget gør udfordringen håndterbar på papiret. Det fjerner ikke årsagerne til den.

Allerød planlægger længere frem end naboerne

Allerød arbejder med et budget for hele perioden 2027-2034. Det er længere end blandt andet Hillerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal, som arbejder med fireårige budgetter for 2027-2030.

Den lange horisont har en fordel: Byrådet bliver tvunget til at vise, hvordan økonomien kan udvikle sig efter den sædvanlige fireårige periode.

Men usikkerheden vokser også, jo længere man bevæger sig frem. Befolkningstal, skatteindtægter, renter, byggepriser og statslig udligning kan ændre sig markant inden 2034.

De sidste år i Allerøds budget er derfor mere en økonomisk kurs end et løfte om, at alle beløb kan holde præcist.

Rudersdal viser den samme grundlæggende udfordring

Allerød er ikke alene om at være presset af det specialiserede socialområde.

I Rudersdals administrative budgetforslag er der indregnet en besparelsespulje på 40 millioner kroner i 2027, stigende til 55 millioner kroner i 2030. Kommunen har samtidig offentliggjort et katalog med mulige besparelser på 60,7 millioner kroner i 2027 og op til 89,5 millioner kroner i 2030.

Rudersdal beskriver direkte, at de voksende udgifter til børn og voksne med særlige behov ikke kan rummes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Forskellen er derfor ikke, at Allerød har økonomiske problemer, mens nabokommunerne er fri for dem. Forskellen ligger snarere i, hvordan problemerne bliver vist og håndteret.

Rudersdal offentliggør en særskilt besparelsespulje og et omfattende katalog, før de politiske valg træffes. I Allerød er en større del af løsningen allerede samlet i det politiske forlig under betegnelser som effektiviseringer og reducerede puljer.

Det gør Allerøds aftale politisk stærk, men det kan samtidig gøre det vanskeligere for borgerne at se præcis, hvor konsekvenserne ender.

Hillerød gør valgene meget konkrete

Hillerød opdeler sit budgetmateriale i:

Finansieringsforslag, som er konkrete besparelser
Aktivitetsudvidelser, som tilfører penge til eksisterende eller nye tilbud
Anlægsønsker, som beskriver investeringer i bygninger, veje og andre fysiske projekter

Hvert forslag får sit eget nummer og en opgørelse over både anlægsudgifter og efterfølgende drift.

Det gør materialet omfattende, men også forholdsvis gennemskueligt. Borgerne kan se forskel på en politisk hensigt, en analyse, en egentlig bevilling og de driftsudgifter, der følger bagefter.

Den skelnen er vigtig i Allerød.

Når der eksempelvis afsættes 60.000 kroner til en analyse af et vejkryds, er det ikke det samme som, at krydset bliver bygget om. Og en beslutning om at udarbejde en helhedsplan for Blovstrød er ikke det samme som en finansieret plan for nye veje, institutioner eller rekreative områder.

Fredensborg følger op på gamle løfter

Fredensborg Kommune har offentliggjort sit budgetmateriale sammen med et særskilt sparekatalog og baggrundsnotater.

Kommunens byråd har desuden behandlet en særskilt status på gennemførelsen af både det nuværende og tidligere budgetforlig.

Det er et interessant sammenligningspunkt for Allerød.

Et budgetforlig indeholder ofte mange formuleringer om undersøgelser, planer, dialoger og kommende politiske sager. Uden en systematisk opfølgning kan det være svært at se, hvilke løfter der faktisk bliver gennemført.

Allerød kunne med fordel offentliggøre en tilsvarende årlig status: Hvad er gennemført, hvad er forsinket, hvad har ændret pris, og hvilke beslutninger mangler stadig?

Tre store projekter optager det meste af anlægsbudgettet

Allerøds oprindelige anlægsbudget var på omkring 600 millioner kroner i perioden 2027-2034.

Tre projekter tegnede sig alene for cirka 472 millioner kroner:

265 millioner kroner til samlingen af Lillevang Skole
Godt 107 millioner kroner til Firkløveret
100 millioner kroner til analyse, ombygning og renovering af Engholm

Det svarer til næsten 79 procent af hele det oprindelige anlægsbudget.

Der er altså relativt begrænset plads tilbage til veje, cykelstier, kultur, natur, idræt og andre lokale ønsker.

Det forklarer, hvorfor selv mindre ændringer i de store projekters pris eller tidsplan kan få betydning for resten af kommunen.

Skattelettelsen er skubbet ud i fremtiden

I det administrative budgetgrundlag var der reserveret 22,2 millioner kroner om året i perioden 2027-2030 til en mulig nedsættelse af kommuneskatten.

I budgetforliget er denne ambition blevet kraftigt udskudt. Reserven begynder nu med 5 millioner kroner i 2030 og stiger gradvist til 20 millioner kroner i 2034.

Skatteprocenten fastholdes dermed foreløbig på 25,3 procent.

Det er en af de tydeligste politiske prioriteringer i aftalen: Byrådet har valgt økonomisk stabilitet og beskyttelse af velfærden før en hurtig skattelettelse.

Til sammenligning har Rudersdal allerede en kommunal indkomstskat på 23,47 procent. Men en direkte sammenligning af skatteprocenter fortæller ikke hele historien. Kommunerne har forskellige indtægter, udgifter, befolkningssammensætninger og virkninger af den kommunale udligning.

Ældreområdet er stadig den store ubekendte

Allerød får markant flere ældre borgere i de kommende år.

Vores tidligere gennemgang viste, at antallet af borgere over 80 år forventes at stige med omkring 844 personer – svarende til 53 procent.

Kommunens prognoser har samtidig medregnet alle 120 pladser på det kommende Louisehjem ved Sortemosevej som en del af den fremtidige plejehjemskapacitet.

Men Allerød Kommune har ikke almindelig kommunal anvisningsret over samtlige pladser. En borger skal visiteres af sin hjemkommune, og den faktiske kapacitet for borgere fra Allerød afhænger derfor af, hvor mange pladser de reelt får adgang til.

Budgetforliget fastholder plejehjemmet og forventningen om færdiggørelse ved udgangen af 2028. Det besvarer ikke spørgsmålet om, hvor mange af de 120 pladser Allerød reelt kan regne med.

Det er en vigtig forskel mellem fysisk kapacitet og kommunal forsyningssikkerhed.

Seniorboligerne mangler fortsat

Plejehjemspladser er kun én del af boligbehovet.

Allerød har også brug for almindelige, tilgængelige boliger, som gør det muligt for ældre at flytte fra et stort parcelhus til en mindre bolig med niveaufri adgang og nærhed til butikker, station, læge og byliv.

Den form for boliger kan skabe bevægelse i hele boligkæden. Når en ældre familie flytter til en mindre bolig, frigives et parcelhus til en børnefamilie.

Budgetforliget giver ikke i sig selv en samlet løsning på denne udfordring. Der er fortsat behov for at koble boligpolitik, ældrepolitik og udviklingen af Midtbyen og Teglværkskvarteret tættere sammen.

Blovstrød får retning – men få store bevillinger

For Blovstrød indeholder budgetforliget flere vigtige løfter:

En helhedsplan for byen
Naturudvikling på størstedelen af Ny Allerødgårds jorde
Mulighed for et mindre område med let erhverv
Inddragelse af borgere, foreninger og erhvervsliv
1 million kroner til sammenkobling af signalanlæg mellem den gamle og den nye del af Blovstrød
60.000 kroner til en trafikal analyse
Det nye plejehjem ved Sortemosevej

Det er væsentlige beslutninger, men kun en mindre del er konkrete anlægsbevillinger.

Helhedsplanen bliver derfor afgørende. Hvis den blot samler eksisterende projekter i ét dokument, ændrer den ikke meget. Hvis den derimod fastlægger rækkefølge, økonomi, trafikforudsætninger og tydelige rammer for natur og byggeri, kan den få stor betydning.

Naturen ved Ny Allerødgård er ikke endeligt sikret

Budgetforliget siger, at størstedelen af Ny Allerødgårds jorde skal bruges til natur med blandt andet søer, vådområder og åbne landskaber.

Samtidig åbnes der fortsat mulighed for let erhverv på en del af arealet.

Dermed er den grundlæggende konflikt ikke afsluttet: Hvor går grænsen mellem natur og erhverv, og hvor stor bliver erhvervsdelen?

Budgetforliget angiver en retning, men den konkrete arealfordeling bliver først afgjort gennem den videre planlægning.

Budgettet er ansvarligt – men afhængigt af gennemførelse

Det brede forlig er i sig selv en styrke. Når alle syv partier står bag, er der større sandsynlighed for, at de overordnede beslutninger overlever kommende politiske uenigheder.

Aftalen beskytter samtidig flere af de borgernære tilbud, udskyder skattelettelsen og nedbringer efter planen kommunens gæld.

Men en stor del af balancen afhænger af, at fremtidige effektiviseringer bliver gennemført, at store anlægsprojekter holder deres budgetter, og at udgifterne på ældre- og socialområdet ikke vokser hurtigere end forventet.

Budgetforliget har derfor ikke gjort økonomien risikofri.

Det har fordelt risikoen over flere år.

Fem spørgsmål bør følges frem mod 2034

Blovstrød LiV vil især følge:

Hvilke konkrete tilbud bliver berørt af de nye effektiviseringer?
Holder de tre store anlægsprojekter sig inden for de afsatte beløb?
Hvor mange pladser på Louisehjemmet får borgere fra Allerød reelt adgang til?
Får helhedsplanen for Blovstrød en økonomi og en bindende tidsplan?
Hvor stor en del af Ny Allerødgårds jorde ender som natur – og hvor stor en del bliver erhverv?

Det er svarene på disse spørgsmål, der i sidste ende afgør, om budgetforliget blot skaber balance i kommunens regneark – eller også løser de problemer, som borgerne møder i virkeligheden.

Kilder og baggrund: