Lillerød By Apotek åbner d. 1. oktober på M.D. Madsensvej 14, skriver virksomheden fortsat på deres Instagram profil. Det bliver den ottende apoteksenhed, som drives af apoteker Kenneth Bror Lokind. I dag har mange apotekere mere end den enhed. Således vil der fra d. 1. oktober være hele tre apotekere i Allerød kommune. Ud over Kenneth Lokind er det: Jeanette Juul Rasmussen (Birkerød og Allerød Apotek) og Vural Kocak (Farum apotek, Lynge Apotek og Nordhavn Apotek.

Åbningsdatoen blev bekræftet af Sebastian Eggers-Lura til Sjællandske Nyheder. Han er farmaceut og souschef i den apoteksvirksomhed, der blandt andet driver apoteksenheder i Valby, Stenløse og Ryparken.

Kenneth Bror Lokind præsenteres som den kommende apoteker i Lillerød, men det er hans højre hånd Sebastian Eggers-Lura, der udtaler sig til Sjællandske om åbningen og planerne og understeregede, at han havde kigget i området og i byen i lang tid.

Direkte adspurgt oplyste Lægemiddelstyrelsen til os, at der ikke er søgt om eller udstedt bevilling til et apotek på adressen M.D. Madsensvej 14, 3450 Allerød. Men personer, som er apotekere i forvejen, må gerne etablere en en såkaldt frivillig filial et andet sted. Således har Kenneth Bror Lokind i følge Danmarks Apotekerforening disse syv apoteksenheder:

København Valby Apotekv/ Kenneth Lokind

Egedal Apotekv/ Kenneth Lokind

Ryparken Apotekv/ Kenneth Lokind

Jyllinge Apotekv/ Kenneth Lokind

Apoteket ROs Torvv/ Kenneth Lokind

Ølstykke Apotekv/ Kenneth Lokind

Stenløse Apotekv/ Kenneth Lokind

Vil konkurrere med Allerød Apotek

Lillerød har allerede Allerød Apotek på Allerød Stationsvej med Jeanette Juul Rasmussen som apoteker. Hun startede med Birkerød apotek og Allerød Apotek er en Frivillig Filial.

På samme måde drives Lynge Apotek af Vural Kocak, som startede med Farum Apotek og nu har et apotek – Farum Apotek – og to frivillige filialer – Lynge Apotek og Nordhavn Apotek. Vural har haft flere enheder, men har indskrænket antallet. Uanset om det er et apotek eller en filial, stiller Lægemiddelstyrelsen en række krav til blandt andet faguddannet personale.

I Hillerød er fire af apotekerne ejet af Heidi Eirheim.

Ordet “ejet” skal forstås helt bogstaveligt: forretningerne skal ejes af et personligt ejet selskab. Apotekerne drives som personligt ejede virksomheder, og apotekeren hæfter personligt for virksomhedens økonomi. Meget ofte har de også souschefer, som varetager den dagligeledelse, skriver Danmarks Apotekerforening.

I Helsingør er en lignende gruppe ejet af Heidi Lindgren:

I følge Sjællandske Nyheder mener Sebastian Eggers-Lura, at Allerød er en by i vækst med plads til to apoteksforretninger. Selvom ingen af dem kommer til at hvile på lauerbærrene.

Souschef Sebastian Eggers-Lura:

Lillerød By Apotek skal konkurrere på priser, åbningstider og service

Lokalerne på M.D. Madsensvej er ved at blive indrettet med tre betjeningsskranker. Planen er, at mellem én og tre medarbejdere skal være på arbejde ad gangen.

Hvad der derudover menes med priser og service kan man få et indtryk af på apotekets Instagram-profil: Priserne på receptpligtig medicin er regulerede og er som udgangspunkt de samme på alle landets apoteker. Priskonkurrencen gælder derfor især hudpleje, kosttilskud og andre varer, som ikke er medicin. Gratis udbringning til private frem til 1. januar er et andet eksempel, denne gang service.

Foto af de mange tilbud, der venter ved åbningen
Tilbud i forbindelse med Lillerød By Apoteks åbning

Lillerød By Apotek kommer ikke kun til at konkurrere med Allerød Apotek. Naboen Matas vil også få konkurrence – som det fremgår af billedet ovenfor. Lige som Kvicklys salg af håndkøbsmedicin kan blive berørt. Hvis disse vilkår fortsætter, så vil der sandsynligvis komme flere apoteksenheder i Allerød kommune. Næppe så mange som i udlandet, hvor de kan findes på næsten alle gadehjørner. Men heller ikke så få som i “gamle dage”

Sundhed er efterhånden blevet en af de største brancher i Midtbyen – også på M.D. Madsensvej. Også på M.D. Madsensvej. Se vores tema om liv i Midtbyen.

Så Lillerød By Apotek er langt fra de første i en ny trend.

Fordeling af virkomheder i Midbyen . mellemstørrelse
Forskellige brancher i MIdtbyen. Grafik dannet af CharGPT

Der bliver liv i Midsbyen d. 1. oktober 2026, når både Intersport Allerød og Lillerød By Apotek åbner med konkurrencer og nedsatte priser.

Intersport åbner 1. oktober

Men det er – alt andet lige – meget bedre for vores bymidte end de mange ophørsudsalgsskilte, som ellers har skæmmet vores midtby.

Ophørsudsalg i Midtbyen
Ophørsudsalg

Hvis du vil vide mere:

Apotekerloven:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/703

Bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som farmaceut …:
https://www.lovguiden.dk/loven/bekendtgørelse-om-apoteker-og-sygehusapotekers-driftsforhold

Lægemiddelsens beskrivelse af reglerne for apotekerne:
https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/apoteker/

Hjem » 1. oktober er der tre apotekere i Allerød